Hecarim

Hvad end Hecarim var før Ruination, betyder det næsten ikke noget længere. Han red som en ridder af the Blessed Isles indtil det øjeblik, hvor disse øer faldt i skygge, og de samme ødelæggende energier, der fortærede landet, også rev gennem ham, hans kavaleri og hver eneste hest ved hans side. Det, der kom ud på den anden side, var slet ikke en ridder — en spektral sammensmeltning af menneske og bæst, bundet til en skæbne, ingen af dem valgte.

Den skæbne er enkel og gentager sig uendeligt: nedrid de levende. Hver gang Black Mist rækker ud over Shadow Isles og videre, anfører Hecarim dets angreb, og efter alle beretninger gør han det ikke modvilligt — han fryder sig over slagtningen og knuser alt under sig, mens hans jernbeslåede hove fortsætter fremad.

Hans kit er bygget helt omkring momentum. Rampage kløver alt i nærheden og bliver billigere og hårdere slående, jo mere den rammer; Devastating Charge opbygger fart, jo længere han løber, og lader ham brage gennem enheder fuldstændigt, før den slutter i et knockback skaleret efter tilbagelagt distance; og hans passive, Warpath, omdanner den bonusfart direkte til attack damage — jo hurtigere han bevæger sig, jo hårdere slår han. Spirit of Dread bytter noget af hans egen health for at leeche fra nærliggende fjender, hvilket er nyttigt, givet hvor lidt han har råd til at stå stille. Hans ultimate, Onslaught of Shadows, tilkalder de spektrale rester af hans gamle kavaleri til et sidste angreb, der ender i en chokbølge, som sender overlevende på flugt i rædsel i stedet for at blive stående og kæmpe.

Få champions fra Isles bærer deres gamle liv så synligt forvandlet som Hecarim gør — en ridder, der mistede alt til Ruination og fortsatte med at ride alligevel, blot ikke længere på nogens side, der stadig trækker vejret. Han spiller top lane som en Fighter-Tank, drevet af mana frem for nogen levende ressource, hvilket passer til en kriger, for hvem døden aldrig rigtig var enden.