Ionia

Krig ændrer normalt ikke en filosofi, men århundreders krig har stille ændret, hvordan disse provinser tænker om sig selv. Gammel lærdom holdt, at den fysiske verden og åndeverdenen skulle holdes i balance, plejet frem for bekæmpet; invasion og dens lange efterdønninger efterlod en generation, der var mere vant til at trække en klinge end til at stole på, at balancen kunne holde sig selv.

En orden kendt som Kinkou holder stadig fast i den ældre vej og arbejder fra skyggerne for at forhindre den fysiske verden og åndeverdenen i at bløde ind i hinanden, snarere end at gøre krav på noget territorium. Shen, kaldet Twilight's Eye, er et navn, der lyder som en jobbeskrivelse: en, der permanent er stationeret ved grænsen, han eksisterer for at bevogte, betroet netop fordi han ikke kræver anerkendelse for det.

Nogle af regionens andre champions fører denne ældre balance videre i blødere former:

• Karma, den Oplyste, bærer minder fra tidligere liv indeni sig selv
• Rakan, Charmøren, behandler loyalitet og optræden som samme instinkt
• Lillia, den Undseelige Blomst, er en ånd, der er for usikker på sig selv til at bemærke sin egen kraft
• Hwei, Visionæren, maler følelser til noget nær et levende våben

Andre blev formet af kampen i stedet for filosofien. Yasuo, den Uforladelige, og Irelia, Bladdanseren, bærer begge en sorg, der går forud for enhver lektion om harmoni, og begge udligner den tæt på, klinge mod klinge, snarere end gennem debat. Zed, Mesteren af Skygger, brød helt med Kinkous tilbageholdenhed og besluttede, at forsvar af regionen betød brug af de forbudte teknikker, som ordenen eksisterer for at inddæmme. Kayn, Skyggereaperen, og den maskerede Akali, der selv engang var en del af samme orden, forlod den begge af grunde, provinserne stadig diskuterer, hver overbevist om, at de gamle regler ikke længere passede til kampen foran dem.

Ingen af dem er enige om, hvad harmoni bør koste. Det, der engang var én fælles, fastlagt måde at holde den fysiske og den åndelige verden i balance på, er splittet op i flere konkurrerende svar, som krigere, munke og landsforviste holder fast i, og som ikke længere deler en lærer. Den gamle fred er væk; noget andet må udfylde det tomrum, den efterlod, og disse provinser har endnu ikke besluttet, hvad det skal være.