Lee Sin

Synet mistet, formålet fundet

Lee Sin mistede synet mange år før de kampe, han i dag er kendt for, og tabet blev aldrig den ulempe, hans modstandere antager, det burde være. Han trænede Ionia‘s gamle kampsportskunster, indtil han mestrede dem, og kanaliserede essensen af drageånden for at møde enhver udfordring, der kom hans vej. Beskyttelsen af hjemlandets hellige balance blev det formål, der erstattede hans syn, og han har viet resten af sit liv til det uden klager eller tøven. Enhver, der læser hans rolige, meditative fremtoning som svaghed, plejer at lære noget andet i samme øjeblik, hans brændende næver og flammende rundspark rent faktisk rammer. Han kæmper, som han trænede: på principper, uden at skulle se en modstander for at vide præcis, hvor de er.

Et kit bygget i par

Næsten alt, hvad Lee Sin gør, kommer i to forbundne dele. Sonic Wave lokaliserer en fjende på afstand, og hvis den rammer, kan han straks følge op med Resonating Strike for at lukke afstanden mellem dem. Safeguard suser ham hen til en allieret og skærmer dem begge, hvis den allierede er en champion, og bagefter kan han kæde direkte videre i Iron Will for sustain mod fysisk skade. Tempest sender en jordrystende chokbølge ud, der afslører alle, den rammer, og åbner døren til Cripple, som sænker farten på fjender fanget i dens kølvand. Hans passive, Flurry, belønner denne rytme direkte: basisangreb kastet lige efter en evne giver angrebshastighed og tilbagebetaler Energy, så en kæmper, der kæder sine værktøjer godt sammen, aldrig rigtig løber tør midt i kampen. Dragon’s Rage, hans ultimate, er det ene træk, der står alene, et enkelt rundspark, der sender et mål tilbage i enhver, der er uheldig nok til at stå bag dem på det tidspunkt. Spred jer ud, og den mister det meste af sin bid; stå tæt mod Lee Sin, og den rammer sjældent ved siden af.