Ahri

Ahri’s kræfter kommer gennem appetit snarere end rå styrke. Som en ræveagtig vastaya knyttet til åndeverdenen kan hun fordreje følelserne hos dem, hun jager, og trække deres essens ud, og med den følger noget ekstra: brudstykker af erindring og forståelse, der kortvarigt bliver hendes egne.

Et rovdyr, der arvede andres fortid

Den udveksling plejede at være simpel jagt for et uregerligt rovdyr, der tog uden at tænke meget over, hvad hun fik. Den indsigt, hun opslugte på den måde, var nyttig, nogle gange overvældende, og den efterlod hende med stykker af liv, der aldrig var hendes egne, side om side med en fortid, hun ikke længere helt ejer. Essence Theft, den passive evne, der healer hende efter nok kills, er en lille mekanisk genklang af den samme vane: overlevelse betalt med lånt liv.

Rejser for at genvinde det, der faktisk er hendes

I dag betyder søgen mere end jagten. Ahri rejser i jagten på, hvad der end er tilbage af hendes forfædre, og behandler hver opdagelse som en chance for at fortænge lånte minder med oplevelser, hun selv vælger. Charm lader hende stoppe en modstander midt i et skridt ved at bruge den samme følelsesmanipulation, der er kernen i hendes natur, og den fungerer samtidig som åbningstræk i en kamp, da allierede kan følge det charmede mål ind, før det kommer sig. Orb of Deception og Fox-Fire gør det samme trick på afstand og tæt på, mens Spirit Rush giver hende mobiliteten til at lukke ind på et mål eller slippe væk fra et, hvilket genspejler et liv i bevægelse frem for at slå sig ned; tager man det dash væk, bliver hun langt lettere at løbe ned, hvilket netop er, hvad fjender lærer at vente på. Inden for optegnelsen af Ionia, et sted allerede defineret af ar fra krig og en uafklaret balance, passer hendes vandren som endnu et forsøg på at slutte fred med en brudt arv. Andre Ionianere som Akali er katalogiseret fra samme region, hver især i gang med at udrede en version af samme spænding mellem gamle loyaliteter og en valgt vej.