Bard

Ingen i Runeterra kan med sikkerhed sige, hvor Bard kom fra, kun at han ankom fra et sted langt uden for stjernerne og aldrig rigtig forlod os igen. Han bevæger sig gennem verdenen som et sendebud af tilfældigheder, og skubber begivenheder tilbage mod balance, når kaos truer med at vippe tingene for langt. Sangene, der er skrevet om ham, er uenige om næsten alt undtagen én ting: han kan ikke modstå en artefakt berørt af ægte magisk kraft.

Han rejser sjældent alene. Et muntert kor af åndemeeps følger ham overalt, små hjælpere der gør det svært at læse hans handlinger som andet end velment, hvor besynderlige hans metoder end ser ud udefra. Bard’s egen logik er ikke altid læsbar for de mennesker, han hjælper, men den balance, han beskytter, har en tendens til at holde sammen, når han er færdig.

Hans kit afspejler den beskrivelse tæt:

• Traveler’s Call — meepsene, der rider med på hans angreb og bliver stærkere, efterhånden som han samler Chimes.
• Cosmic Binding — et projektil, der sænker farten og kan stunne mellem to ramte mål.
• Caretaker’s Shrine — et helbredelsespunkt, der belønner tålmodighed ved at vokse sig stærkere, før det bruges.
• Magical Journey — en envejsportal gennem terræn, åben for både allierede og fjender.
• Tempered Fate — hans ultimate, der låser alt, hvad den rører, ven eller fjende, i stasis.

Selv hans allierede bemærker, at Bard ikke skelner pænt mellem sider, når han kaster den sidste evne, et passende træk for en vandrer, der svarer til en balance større end nogen enkelt fraktion, inklusive champions som Kindred, der også eksisterer noget uden for Runeterra’s sædvanlige konflikter.

På Rift er han oftest placeret i support-rollen, lejlighedsvis mid, drevet af Mana som mange af Runeterra’s særere vandrere. Andre champions uden et fast hjemland, såsom Fiddlesticks, deler den samme rodløse kvalitet, selvom få bærer den med Bard’s muntre ligegyldighed over for konsekvenser.