Aphelios

Aphelios taler ikke, og historien behandler den tavshed som central snarere end tilfældig. En gift holder ham stum, så alt, hvad han kommunikerer til en modstander, kommer gennem hans sigte og affyringen af en pistol snarere end gennem ord, og han dræber sine tros fjender uden en lyd fra sig selv.

Intet af det ville fungere uden hans søster Alune. Hun arbejder fra et fjernt tempel og er den, der designer og overdrager hvert af hans fem Lunari-våben, det ene efter det andet, og spilmekanikken afspejler direkte dette partnerskab: Passiven The Hitman and the Seer giver ham to af de fem ad gangen, ét i hver hånd, Phase skifter mellem dem midt i kampen, og den tomme tredje plads i hans kit viser blot, hvilket våben Alune er klar til at sende ham næste gang, snarere end en evne, han selv har skabt. Calibrum markerer et mål for et langtrækkende opfølgningsskud, Severum bytter rækkevidde for sustain, og hvert af de resterende våben har sin egen særlige effekt oveni et matchende basisangreb, så det par, han holder i øjeblikket, afgør, hvordan kampen reelt udspiller sig.

Moonlight Vigil, hans ultimate, affyrer et koncentreret brag, der påfører den unikke effekt, hans nuværende hovedhåndsvåben bærer, hvilket betyder, at hans enkeltstående stærkeste angreb udelukkende defineres af det våben, Alune senest har lagt i hans hænder. Han dræber for sin tro i næsten total tavshed, guidet hele tiden af en søster, han ikke kan tale direkte med, og månen ovenover er den eneste konstante, der binder de to sammen. Hans vej går gennem Targon, et univers bygget op om himmelsk kraft og kosmisk mystik, der passer til et våben styret af måneskin snarere end af sin egen stemme, eftersom næsten intet ved ham giver mening uden at tage højde for søsteren, der står bag.