Aphelios har den højeste sværhedsgrad, spillet tildeler — hele 10 — og det kommer fra én enkelt designbeslutning: han har ikke en konventionel Q, W, E og R at lære, men fem hele våben. Gennem sin passive, The Hitman and the Seer, skifter han mellem fem Lunari-våben og holder altid ét i sin main hand og ét i sin off-hand. Hvert våben har sin egen grundangrebsadfærd og sin egen unikke evne, og hvert våben har begrænset ammunition; når et våben løber tør, roterer det ud, og det næste i køen tager dets plads.
Det betyder, at det at spille Aphelios i virkeligheden er et puslespil om ressource-sekvensering. Spilleren skal holde styr på, hvilke våbenkombinationer der er på vej, planlægge kampe omkring de par, der synergerer, og nogle gange bevidst brænde ammunition for at nå en stærkere konfiguration, før et objektiv spawner. En kamp taget med de rigtige to våben føles overvældende; den samme kamp med det forkerte par kan være umulig at vinde.
Hvor han passer ind
Han er en dedikeret bot-lane ADC, der er meget afhængig af sin support og sit hold, da kittet ikke indeholder nogen indbygget escape, og hans defense-rating ligger på 2. Til gengæld tilbyder han en uovertruffen fleksibilitet fra et enkelt pick: afhængigt af våbentilstanden kan han poke fra lang afstand, sustaine gennem skade, slå flere mål på én gang eller låse en prioritetstrussel ned — reelt set flere marksmen i én champion-slot.
Aphelios er for spillere, der elsker mastery-kurver og forberedelse. Intet ved ham fungerer på instinkt alene, men for dem, der er villige til at internalisere våbencyklussen, leverer han en af de dybeste og mest givende damage-carry-oplevelser i spillet.