Piltover

Fremskridt her betragtes mindre som en lejlighedsvis bedrift end som en borgerpligt, og byen har opbygget en hel identitet omkring jagten på det. Hextech, disciplinen at binde magisk energi til stabile, fungerende apparater, ændrede ikke bare måden byen kæmper eller bygger på — det gav den noget at sælge, forsvare og lejlighedsvis frygte på samme tid.

Jayce, Morgendagens Forsvarer, er i vid udstrækning ansvarlig for at presse hextech fra teori til praksis, og han har brugt en stor del af sin karriere på at håndtere, hvad den opfindelse gør muligt i andres hænder. Heimerdinger, den Ærværdige Opfinder, repræsenterer en ældre, blidere variant af den samme ambition, mere interesseret i hvad et apparat kan gøre end i hvad det kan bruges til. Ziggs, Hexplosiv-eksperten, behandler den samme energi som en hobby snarere end en disciplin, hvilket foruroliger en by, der foretrækker at dens eksplosioner kommer med papirarbejde.

Nogen skal stadig håndhæve papirarbejdet. Caitlyn, Sherif af Piltover, anvender byens love med en skarpskyttepræcision, mens Vi, Piltover-håndhæveren, anvender dem med betydeligt mindre tålmodighed. Camille, Stålskyggen, arbejder et niveau over gade-politiarbejde og beskytter byens kommercielle interesser med en præcision, der grænser til det kirurgiske. Ikke alle talentfulde beboere holder sig inden for loven, eller endda inden for byen: Ezreal, den Fortabte Opdagelsesrejsende, behandler dens opfindelser som værktøjer til eventyr, byen aldrig godkendte, mens Orianna, Urmekanikkens Dame, og Seraphine, den Stjernedrømmende Sangerinde, viser, at den samme opfindsomhed lige så let kan frembringe en dansepartner eller en sang som et våben.

Intet af det sker isoleret. Byen kan lide at fremstille sig selv som et enkelt, velordnet projekt, men dens opfindere er sjældent enige om, hvad projektet egentlig er til — et våben, en bekvemmelighed, et kunstværk eller blot et bevis på, at en given idé kunne bygges overhovedet. Uanset hvad der bliver perfektioneret på de lyse øverste niveauer, finder det til sidst vej ned til byen, der er bygget direkte under, normalt i en råere form, ingen her oppe havde tænkt sig, og sjældent med nogen her oppe, der tager ansvar for, hvad der sker med det bagefter.