Locke

Corvin Locke valgte ikke eksorcisme som et kald, så meget som han arvede det. Opvokset blandt demacianske okkultister gennemsyret af hemmeligheder og selvretfærdiggørelse voksede han op med at se voksne lyve om det mørke, de påstod at bekæmpe på alles vegne. Selv efter han forlod den husstand, forlod vane med at spejde efter skjult råd aldrig ham. Den opvækst efterlod ham med en ubehagelig konklusion: dæmoner skaber ikke de værste sider af mennesker, de reagerer blot på det, der allerede er der.

Lockes svar på den erkendelse er kontant og gentages: afslør råddenskaben nedenunder, sjel for sjel, indtil verden bliver en smule mere ærlig af det, hvad enten den vil eller ej. Han udfører den mission med et sæt værktøjer bygget til konfrontation frem for subtilitet.

• Silver Stake — hans angreb bider hårdere mod fjender, der allerede er tæt på døden, hvilket belønner nådesløst pres frem for tålmodighed.
• Ritual Nails — kastede Soul Nails markerer mål, som Locke senere kan fortære for bonusskade.
• Soul Ignition — et selvstraffende udbrud af angrebshastighed og bevægelseshastighed, der koster ham liv upfront og betaler noget af det tilbage over tid.
• Ashen Pursuit — en teleport indbygget i en dash, så han kan lukke afstanden, før nogen kan forberede sig på det.
• Purgatory — en bindende artefakt, der kan henrette svækkede fjender på stedet og bliver stærkere for hver champion, den forsegler.

Han tilhører ikke længere nogen enkelt nation, men vandrer frit omkring i Runeterra snarere end i det kongerige, der opdragede ham og løj for ham i samme åndedrag. Andre vandrere står under lige så lidt myndighed, fra Aatrox til Bard, hver løsrevet fra enhver trones autoritet. For Locke er den afstand hele pointen — jo længere væk han kommer fra Demacia’s version af sandheden, jo klarere bliver hans egne forbudte ritualer for ham. Det er en ensom måde at leve på, men Locke ser ud til at have sluttet fred med byttet.