Aatrox

Længe før han blev et navn, man frygtede i top lane, havde Aatrox en helt anden rolle. Han og hans slægt stod engang mellem Shurima og den fremtrængende Void, betroet en magt stor nok til at vende kampens gang. Den tillid holdt ikke: de samme væsener, der var betroet forsvaret af imperiet, voksede sig til en trussel, det ikke længere kunne tolerere, og de dødelige måtte ty til snedige magi frem for våbenmagt for at nedkæmpe dem. Straffen var indespærring i fortryllede klinger, ment til at holde for evigt.

Det holdt ikke. Aatrox var den første af sine brødre, der brød fri, og hans frihed havde en pris, som andre betalte. Den, der samlede våbnet op, som engang holdt ham fanget, blev omformet af det, og deres krop blev gjort til et nyt skjul for hans tilbagevenden. Det, der nu bevæger sig over Runeterra, er en grov kopi af hans oprindelige form, sammenføjet af kød, der aldrig var hans, på jagt efter et opgør, der har ventet i århundreder. Deathbringer Stance lader hvert forstærket slag rive liv til sig for at nære ham, mens World Ender skubber ham tæt på sin sande dæmoniske skikkelse og lever af kills for at blive i den form længere.

The Darkin Blade, som han svinger som sit signaturangreb, er et minde om netop det våben, der holdt ham fanget, og bruges nu til at åbne gamle sår tre slag ad gangen. Infernal Chains og Umbral Dash findes for at lukke afstanden til det mål, der har vakt hans vrede, for intet på hans vej betyder så meget som den hævn, han havde til gode. Han svarer ikke til nogen enkelt nation og passer fint ind i den bredere Runeterra-ramme, beskrevet som jord delt af vandrere og ældgamle væsener, der ikke er loyale mod ét sted. Samme katalog har en post for Kindred, en anden skikkelse, hvis alder og formål placerer den uden for noget almindeligt hjemland.