Kog'Maw

Kog’Maw kom ikke til verden så meget som den blev udstødt fra den. Den opstod fra en henfaldende Void-invasion i ødemarkerne i Icathia, en fødsel der efterlod den med en ætsende, evigt åben mund og meget lidt forståelse for, hvad noget omkring den egentlig var. Dens løsning på den uvidenhed er enkel: gnav og savl på hvad end den møder, og behandle enhver genstand og enhver skabning som noget, der skal smages på, før det kan forstås.

Intet af dette gør Kog’Maw ondskabsfuld, præcis. Hvor Kha’Zix jager med kalkulation, og Kassadin jager af sorg, følger Kog’Maw blot sin nysgerrighed, hvor end den fører hen, og dens naivitet er farlig netop, fordi den aldrig ankommer pakket ind i åbenlys fjendtlighed. Et ædegilde fra Kog’Maw er ikke født af sult eller had; det er bare, hvad der sker, når grænseløs nysgerrighed møder noget nyt og, for så vidt Kog’Maw angår, spiseligt. Enhver, der står i nærheden, når den nysgerrighed får overtaget, har sjældent tid til at forklare, at de ikke var mad.

Dens evner er bygget op om rækkevidde frem for subtilitet. Caustic Spittle nedbryder en måls armor og magic resist, mens den fremskynder Kog’Maw’s egne angreb. Bio-Arcane Barrage forlænger dens angrebsrækkevidde og tilføjer en bid af målets maksimale health som bonus damage ved hvert hit, hvilket lader den true langt større skabninger, end dens størrelse antyder. Void Ooze efterlader et sløvende spor bag et ætsende projektil, og Living Artillery, dens ultimate, affyres fra en sandsynligvis enorm afstand og rammer hårdere mod fjender, der allerede har lav health. Selv døden stopper den ikke helt: passiven, Icathian Surprise, får Kog’Maw til at eksplodere fire sekunder efter sin død, en sidste nysgerrig, skødesløs handling rettet mod enhver, der stadig står tæt nok på til at mærke det. Selv i døden kan den ikke modstå at finde ud af, hvad der sker næst.