Gnar

Før han var noget som helst andet, var Gnar frosset — låst inde i True Ice et sted i Freljord så længe, at den verden, han husker, ikke længere eksisterer. Da isen endelig slap ham fri, fandt han et forandret Freljord: en barsk vidde af krigsførende stammer, gammel ismagi og endnu ældre guder, der stadig rører på sig et sted under sneen, og han behandlede det hele som noget nyt og værd at undersøge frem for noget at frygte.

Den nysgerrighed er kun halvdelen af det, der definerer ham. Gnar er først og fremmest en yordle, legesyg og let at begejstre, men hans temperament fungerer mindre som en lunte og mere som en ventil: trykket bygger sig op gennem hans passive, Rage Gene, indtil det tvinger en forvandling til en meget større og meget vredere skikkelse. De to tilstande ligner næsten ikke hinanden:

• Mini Gnar — hurtig og skør, kaster en boomerang, der vender tilbage, med Boomerang Throw, puster sig op med Hyper for bonus-skade og -fart og hopper rundt på banen med Hop og spretter af alt i sin vej.
• Mega Gnar — langsom, sej og bygget til ødelæggelse på tæt hold, bytter boomerangen ud med en kastet Boulder Toss, bytter Hyper ud med jordslammeren Wallop og erstatter Hop med det jordrystende nedslag Crunch.

Forvandlingen er ikke valgfri, og den er ikke permanent — når han skifter tilbage, skal Gnar opbygge sin Rage fra nul, før han kan blive stor igen. Hans ultimate, GNAR!, findes kun i mega-formen, hvor han kaster alt i nærheden i en valgt retning og stunner enhver, der er uheldig nok til at blive kastet ind i en væg.

Intet ved den cyklus ser bevidst ud udefra, og det er hele pointen: Gnar planlægger ikke sine raserianfald noget mere, end en tumling planlægger et vredesudbrud; han løber bare tør for tålmodighed på det værst tænkelige tidspunkt for den, der står foran ham. Som Fighter-Tank på top-lane er den uforudsigelighed netop det, der gør ham så svær at planlægge imod.