Amumu

Ingen fortæller en Amumu-historie på samme måde to gange, og det er egentlig pointen. Han siges at være en ensom, sorgfuld skikkelse fra det gamle Shurima, der vandrer verden rundt på jagt efter en enkelt ven, selvom venskab er det ene, han er forbandet til aldrig at beholde.

Forbandelsen virker gennem kontakt: hans berøring bringer død, hans hengivenhed bringer ruin, og således ender ethvert forsøg på nærhed, som det altid ender. De, der hævder faktisk at have set ham, beskriver noget tættere på et lille, indsvøbt kadavet end en person, der slæber på bandager, som aldrig ser ud til at vikle sig ud. Bandage Toss trækker ham mod hvad som helst, han har markeret, og stunner det ved ankomsten, mens Despair dræner liv fra alt i nærheden alene ved hans tilstedeværelse og fornyer den samme vedvarende Curse, som hans basisangreb påfører. Tantrum lader ham permanent afvise en del af indkommende fysisk skade og sende den ud igen, hvor hvert slag mod ham forkorter ventetiden, før han kan gøre det igen, mens Curse of the Sad Mummy binder en hel gruppe i de samme bandager, der definerer ham, som om ensomhed selv var smitsom, og alle i nærheden lige var blevet en del af hans historie, hvad enten de ville eller ej.

Generationer af genfortællinger, sange og folklore har hobet sig op oven på den oprindelige historie, indtil det ikke længere rigtig er muligt at skelne fakta fra opfindelse, hvilket passer til en skikkelse, hvis hele natur er bygget på ting, som ingen kan komme tæt nok på til at bekræfte. Han deler den oprindelse med det begravede imperium Shurima, selv halvt legende og halvt historie, og med andre Shurima-poster som Azir og Akshan, hvis egne historier er lige så filtret ind i den samme sand, hver enkelt en anden slags halvsandhed, som ørkenen har holdt begravet i meget lang tid.