Ivern

Ikke enhver vandrer i Runeterra er helt menneskelig, og Ivern Bramblefoot er beviset på det. Halvt menneske, halvt træ bevæger han sig gennem vildmarken, som de fleste bevæger sig gennem velkendte gader, og behandler hver krat og hulning som værd at besøge frem for blot at passere. Dem, der kalder ham the Green Father, gør det, fordi han plejer de skove, han går igennem, og efterlader dem fyldigere og mere sælsomme, end han fandt dem.

Hans viden rækker til ting, som de fleste champions aldrig gør sig umage med at lære: hvilken ranke der lytter, hvilket væsen der skylder en tjeneste, hvilken sommerfugl man kan stole på til at bære en hvisket hemmelighed fra én lund til den næste. Han har venskaber med de ting, der gror, flyver og kravler gennem vildmarken i Freljord og videre, og deler visdom ud til rejsende på en måde, der har tendens til at efterlade dem mere forvirrede end oplyste. Ivern er ikke fjendtlig, præcis — han fungerer simpelthen på en tidsskala og logik, der tilhører skoven frem for menneskene.

Den samme filosofi præger måden, han kæmper på. Rootcaller lader ham fange en fjende med en fremmanet ranke, så allierede kan rykke ind bag træffet, mens Brushmaker forvandler områder med underskov til bagholdsangreb, der belønner enhver, der står i dem, med bonus-skade. Triggerseed rækker hans beskyttende instinkter udad og svøber en allieret i et skjold, der straffer angribere, hvis det forbliver urørt. Når øjeblikket kalder på noget større, tilkalder han Daisy, en Sentinel, der er så tæt bundet til ham, at hun adlyder hans kommandoer i kamp. Intet ved Ivern vidner om erobring; han dyrker, ikke indtager, og skoven er både hans hjem og hans sag.

Mekanisk er Ivern bygget som en support, der lige så let kan flexe ind i mid lane og trække på mana som de fleste andre spellcasters, selvom næsten intet andet ved ham minder om en konventionel mage. Hans passive, Friend of the Forest, forhindrer ham i nogensinde at komme i kamp med ikke-episke jungle-monstre og lader ham i stedet dyrke magiske lunde på camps frem for at cleare dem, som enhver anden jungler ville gøre. Får de lov at stå længe nok, befrir de lunden fuldstændigt monsteret indeni – endnu en lille venlighed fra en champion, der tilsyneladende principielt er ude af stand til at efterlade et stykke vildmark i dårligere stand, end han fandt det.