Vogtere ved sømmen
Ionias magi har aldrig været et spørgsmål om simpel trolddomskunst; den kommer fra en gennemtrængelig grænse mellem den fysiske verden og åndeverdenen, og den grænse skal passes. Kinkou Order findes netop til den opgave og arbejder fra skyggerne for at forhindre sømmen mellem de to verdener i at revne mere, end århundreders krig allerede har revet den. Dens medlemmer står til ansvar for selve balancen frem for for en enkelt landsby, et tempel eller en tronkræver.
Det mål sætter ordenen på kant med næsten alle, også andre ionier. Balance er ikke det samme som fred, og en orden, der har svoret at bevare ligevægten, kan ikke bare vælge side, hver gang en konflikt truer den, selv når det ville være nemmere og skaffe den flere venner.
Et land, der gør balance svær
Ionias champions viser, hvorfor den balance er værd at forsvare, og hvorfor den hele tiden glider. Karma, den Oplyste, og Hwei, Visionæren, repræsenterer to meget forskellige forhold til indre klarhed, den ene rolig og vejledende, den anden stadig i kamp med, hvad hans egne visioner har kostet ham. Kayn, Skyggerytteren, legemliggør ordenens kernefare mest direkte: et våben, der skal bruges med tilbageholdenhed, altid et impulsivt valg fra at fortære den, der bærer det.
Lee Sin, den blinde munk, og Irelia, bladenes danserinde, kæmper begge med en disciplin, der virker lige så spirituel som martialsk, mens Akali, den frafaldne lejemorder, viser, hvad der sker, når nogen beslutter, at disciplin bør stå til ansvar for samvittigheden frem for nogen ordensvedtægt. Selv Kennen, stormens hjerte, kanaliserer en ånds raseri på den måde, hele Kinkou-ordens formål afhænger af, at ånder og dødelige lever side om side uden at den ene overvælder den anden.
Sat op imod et hjemland, der er så spirituelt uforudsigeligt, er det mindre et strategisk valg end den eneste position, der er stabil nok at holde, at betragte fra skyggerne frem for at herske fra en trone.