Cho'Gath

Det første, Cho’Gath følte, da det ankom til Runeterra’s barske dagslys, så langt fra det røre, the Void kom fra, var sult, og den sult har aldrig rigtig sluppet taget siden. Den er ikke tilfældig for, hvad Cho’Gath er; den er tæt på hele pointen. The Void’s trang til at fortære alt liv finder et af sine reneste udtryk i denne ene skabning.

Dets biologi forarbejder alt, det spiser, direkte til vækst, hvilket gør muskler og tæthed tykkere eller hærder dets ydre skal, indtil den ligner organisk diamant mere end levende væv. Når det at vokse yderligere holder op med at være nyttigt, ligger overskuddet ikke bare der, Cho’Gath udstøder det som rageblade og efterlader bytte spiddet og klar til at blive spist senere i stedet for med det samme.

Hver del af dets kit afspejler den samme cyklus af at æde og vokse. Carnivore genopretter Health og Mana, hver gang Cho’Gath får et kill, og værdierne skalerer op, efterhånden som det leveler. Rupture sender fjender op i luften fra afstand og sænker deres fart, når de lander. Feral Scream silencer en kegle af fjender med et skrig højt nok til også at fungere som crowd control. Vorpal Spikes forvandler dets basic attacks til en spredende, sløvende fare langs en linje. Feast, dets ultimate, fortærer en enkelt unit direkte for massiv true damage, og hvis den unit dør, vokser Cho’Gath igen og tilføjer permanent max Health oveni hvad det allerede har fået fra Carnivore. Andre Void-fødte skabninger som Kog’Maw og Bel’Veth deler samme oprindelse, selvom få legemliggør dets sult så bogstaveligt som Cho’Gath gør.

Han har spillet på top lane eller mid, og trækker på Mana på trods af en krop, der næsten udelukkende er bygget op om fortæring snarere end at kaste spells. Selv en anden Void-skabning som Kha’Zix, bygget til stealth og præcision snarere end størrelse, viser, hvor forskelligt det samme ophav kan forme et væsen, der står ved siden af Cho’Gath’s endeløse sult.