Aurora

Aurora blev født med evnen til at krydse mellem den materielle verden og åndernes rige, et træk der gjorde hende anderledes fra det øjeblik, hun ankom til Freljord. Denne medfødte dualitet formede hendes tidlige liv: i stedet for at falde til i de frosne stammer omkring hende, vendte hun sin opmærksomhed mod åndernes rige selv, i ønsket om at forstå de væsener, der levede der, og hvordan deres verden berørte hendes egen.

Hendes forskning førte hende efterhånden væk fra hjemmet. Et steds på sine rejser stødte hun på en halvgud, der var drevet så langt fra sin oprindelige natur, at han ikke længere lignede det, han engang var, forvredet af tiden, feral og fortabt for sig selv. Aurora vendte ikke ryggen til. Hun valgte at hjælpe ham med at finde tilbage til en identitet, han havde glemt, en forpligtelse der trak hende mod de fjerneste kroge af Freljord i søgen efter svar.

Som en mage-assassin bygget op om bevægelse mellem virkeligheder kæmper Aurora, som hun lever, halvt i verdenen og halvt udenfor. Hendes passive, Spirit Abjuration, river ånder løs fra fjender, hun skader, og de befriede ånder følger hende og genopretter hendes helbred. Twofold Hex forbander fjender på afstand og kan kaldes tilbage for at straffe enhver, der fanges i dens bane; Across the Veil lader hende træde kortvarigt ind i åndernes rige og forsvinde fra den materielle verden; The Weirding smelter de to riger sammen i et enkelt brag, før hun trækker sig tilbage. Between Worlds, hendes ultimate, udvider den samme idé udad, et spring, en chokbølge og et vedvarende felt, der holder fjender bundet til krydspunktet. Andre freljordske skikkelser som Braum og Ashe står fast i den fysiske verden; Aurora’s fodfæste er et langt mindre sikkert et.

I praksis er hun blevet spillet som en mid-lane mage-assassin, der trækker på Mana for at drive det skiftende værktøjssæt frem for at stole på nogen af Freljord’s mere fysiske traditioner. Hvor en anden indbygger som Gnar kanaliserer rå, vild energi, kanaliserer Aurora noget mere stille og fremmedartet, en disciplin bygget på at krydse over snarere end at overmande.