Bilgewater

Ejerskabet af denne havn skifter hænder oftere, end de fleste af dens indbyggere gider holde styr på, og hvem der styrer den i denne måned, holder sjældent posten gennem noget så formelt som et valg. Formuer her skabes og tabes på et enkelt tidevand, og havnen belønner mod frem for ethvert krav på legitimitet.

Gangplank, Saltvandsvæsenet, herskede engang over havnen med hård hånd og opfører sig stadig, som om aftalen blot var sat på pause snarere end afsluttet. Miss Fortune, dusørjægeren, overtog efterfølgende en version af den samme myndighed og styrer havnens underverden med betydeligt mindre tålmodighed over for mænd som ham. Twisted Fate, kortmesteren, har slet ikke brug for territorium og behandler ethvert kortbord i havnen som sit eget lille kongerige.

Ud over kampen om, hvem der teknisk set er ansvarlig, er havnen fuld af folk, der ikke står til regnskab for andet end deres egne grunde til at blive:

• Graves, fredløs, tager hvilket som helst job, der betaler, og overlever de fleste af dem, der ansætter ham
• Pyke, Blodhavnens Ripper, jager de samme sømænd, som engang efterlod ham til at dø
• Illaoi, Krakenpræstinden, tjener en gud, som resten af havnen helst ikke vil tænke for meget over
• Fizz og Nami betragter begge havnens farvande som hjem snarere end en trussel, på en måde som næsten ingen andre her kan præstere

Selv havnens monstre har deres stamkunder. Nautilus, Dybdens Titan, trækker enhver, der har gjort ham ondt, ned med den samme tålmodighed, han har haft siden forræderiet, der sendte ham til bunden af bugten. Tahm Kench og Nilah bevæger sig begge gennem havnen som kræfter tættere på myte end mennesker, den ene en aftale ingen sømand burde indgå, den anden en klinge, der synes at nyde kampen mere end at vinde den. Nautilus’ nag er i det mindste ligetil; Tahm Kench gider aldrig forklare sine betingelser, før aftalen allerede er indgået, og Nilah tager lige så meget fra en kamp, som kampen er villig til at give hende.

Ingen i denne havn forventer retfærdighed, kun hvad tidevandet tilfældigvis bringer ind næste gang, og havnen er for længst holdt op med at lade som om andet. Ethvert ry, der skabes her, er foreløbigt og gælder kun indtil den næste storm, den næste rivaliserende kaptajn eller den næste fremmede, der er villig til at satse alt på en enkelt hånd kort.