Gangplank

En Tom Trone

Bilgewater har altid været en lovløs havn, et sted hvor formuer og liv ændrer sig med tidevandet, og Gangplank brugte år på at bevise, at han kunne ride på den ustabilitet bedre end nogen anden i havnen. Han regerer ikke længere over den by, han engang gjorde. Nogle hævder, at tabet af tronen kun gjorde ham skarpere — en afsat røverkonge uden noget at beskytte og alt at bevise er efter de fleste udsagn farligere end en, der sidder mageligt på magten. Han ville hellere se havnen gennemblødt af blod end se nogen andre arve det, han byggede.

Det, han har tilbage, er en pistol, en sabel og et tilsyneladende uendeligt forråd af krudt, og han bruger alle tre med samme direkte hensigt: at tage tilbage, hvad der var hans. Parrrley lader ham skyde et mål fra afstand og putte guld i lommen for hvert dræb, det lander, en vane der passer til en mand, der altid har målt succes i rov. Remove Scurvy får ham til at spise citrus for at brænde crowd control af og hele sine egne sår, et nik til de virkelige farer ved livet på havet. Powder Keg forvandler slagmarken til et minefelt af skjulte tønder, der detonerer under hans angreb, og hans passive, Trial by Fire, sætter ild til alle, han rammer i nærkamp, hvert par sekunder.

Bombardement fra Havet

Hans ultimative evne, Cannon Barrage, kalder skibskanonild ned over et valgt stykke jord, hvilket langsommeliggør og skader alle, der fanges nedenunder — en påmindelse om, at Gangplank’s autoritet i Bilgewater aldrig kun var personlig, den var flådebaseret. Som en Fighter bygget til top lane spiller han mindre som en duellant og mere som en belejringsmaskine: læg pres, nægt plads, og sørg for, at uanset hvilken trone der til sidst står i havnen, husker den først hans navn. Om han nogensinde selv sidder på den igen, betyder mindre for ham end at sikre, at ingen andre får lov at nyde den i fred.