Malzahar

Stemmer fra Icathia

Malzahars forvandling begyndte med lyd snarere end syn — stemmer, kun han kunne høre, hviskede gennem Shurimas ørkenvidder, indtil de førte ham hele vejen til ruinerne af Icathia selv. Der, midt i vraggodset som Void for længst havde taget, kiggede han direkte ind i tomheden og kom derfra forandret for altid.

En hyrdes logik

Det, han bragte tilbage, var ikke frygt, men overbevisning. Malzahar læser Void ikke som en invaderende rædsel, men som den egentlige vej til at forene alt liv, og Runeterras frelse med. Han bevæger sig nu gennem verden som noget mellem profet og hyrde — samler tilhængere i den vision, når han kan, eller slipper, når overtalelse fejler, blot de voider, han har ved hånden.

Hvad han bærer under

Hans kit udspiller samme spænding mellem tålmodighed og frigivelse. Call of the Void åbner tvillingeportaler, der silencer alle, der rammes af deres ild; Malefic Visions planter en vedvarende forbandelse, der spreder sig gennem alt, hvad den til sidst dræber; og Void Swarm tilkalder voider til at klare det grove arbejde på nært hold. Nether Grasp, hans ultimate, kanaliserer rå energi fra Void for at undertrykke en enkelt fjende fuldstændigt — en lille, kontrolleret forsmag på den forening, han insisterer på venter alle før eller siden. Hans passive, Void Shift, giver ham skadesreduktion og immunitet over for crowd control, når han ikke for nylig er blevet ramt, som om selv Void beskytter sin udvalgte budbringer. Kindred-væsener fra samme tomhed, som Kai’Sa og Cho’Gath, understreger blot, hvor meget af the Void der allerede er smuttet ind i Runeterra. Som mage, der holder mid lane gennem ren nedslidning, bruger Malzahar sin mana, som han bruger sine tilhængere — tålmodigt og uden meget plads til tvivl. Selv Kassadin, der kæmpede sig ud af Void med magt, repræsenterer den slags modstand, som Malzahars hyrdegerning til sidst skal overvinde.