Kalista

En pagt med Kalista er ikke noget, man indgår let. Hun er hævnen i pansret, spektral form, tilkaldt fra Shadow Isles med ét formål: at jage bedragere og forrædere på vegne af dem, de forrådte.

Hun svarer ikke på enhver bøn om retfærdighed, kun dem beseglet med noget, der svarer til det tabte — den bedendes egen sjæl, ofret i bytte for hendes spyd. Når den handel først er indgået, er der ingen vej tilbage. Andre ånder fra Shadow Isles, Hecarim blandt dem, vandrer rundt på det samme forbandede øhav, men få af dem handler på lige så ubønhørlige vilkår som hendes.

Hendes kampværktøjskasse er udelukkende bygget op omkring momentum og præcision:

• Martial Poise — hendes passive, der lader en bevægelseskommando i hendes angrebs-optræk omsætte til et lille fremstød.
• Pierce — et kastet spyd, der fortsætter gennem enhver fjende, den dræber.
• Sentinel — bonus-skade, når hun og hendes Oathsworn rammer samme mål, plus en spejderånd, hun kan sende i forvejen.
• Rend — spyd efterladt i fjender, der kan rives fri for at forcere langsomhed og eskalerende skade.
• Fate’s Call — hendes ultimate, der teleporterer hendes Oathsworn til hendes side og lader dem dashe frem og slå fjender tilbage.

Intet i det kit belønner tøven, hvilket passer til en ånd, hvis hele eksistens afhænger af, at en andens desperate bytte går igennem til det sidste. Bryd sigtelinjen til hende, og hendes angreb falder harmløst til jorden — en lille nåde, og stort set den eneste, hun tilbyder.

Hun spilles som en marksman, dog en yderst ukonventionel en: hendes mobilitet er udelukkende knyttet til at angribe frem for til noget dash eller blink, og den forbruges fra en mana-pulje ligesom en caster snarere end de sædvanlige ressourcer for hendes rolle. Den konstante bevægelse, altid koblet til selve handlingen at slå, passer til en ånd, der eksisterer, blot fordi nogen et steds havde brug for, at en gæld blev gjort op i blod.