Briar

Den Black Rose reklamerer ikke med sine fejl, men Briar er en af dem, gjort til kød. Hun var et eksperiment, der gik galt fra begyndelsen, hendes blodtørst var så langt ude af kontrol, at hendes skabere havde brug for en særlig gabestok bare for at holde hendes vanvittige sind fokuseret på noget som helst.

Årene gik, mens hun blev holdt sådan i Noxus, inddæmmet snarere end helbredt. Da hun endelig brød fri af de lænker, der var bygget til at holde hende, var intet ved den sult, der drev hende, forandret — kun det faktum, at der ikke var nogen tilbage til at styre den. Hun adlyder ingen nu og jager enhver blanding af viden og blod, som hendes instinkter peger hende mod, og hun nyder tydeligvis friheden til at fråde den sult, selv når det viser sig svært at tøjle den igen.

Hendes kit læses, som om gabestokken aldrig rigtig slap sit tag. Crimson Curse stabler en blødning på alt, hun rammer, og helbreder hende mere, jo lavere hendes egen sundhed falder. Head Rush lukker afstanden og stunner med et våben, hun med en vis sort humor kalder the Heel Wheel of Pain. Blood Frenzy knuser hendes selvtøjle fuldstændigt og sender hende efter den nærmeste fjende på ren instinkt. Chilling Scream er øjeblikket, hvor hun kradser sig tilbage til noget kontrol og bytter frenzien for et sløvende skrig, mens hun skærmer sig selv mod skade. Certain Death, hendes ultimate, markerer en enkelt champion som bytte og trækker hende direkte hen til dem, mens alle andre spredes på hendes vej. Andre noxianere som Darius værdsætter styrke som et princip; for Briar var det aldrig et princip, kun en sult, som ingen formåede at bure fuldstændigt inde.

Hun har kæmpet i top lane eller lejlighedsvis mid, og kører på Fury i stedet for Mana, en ressource der afspejler hendes egen opbyggende vrede langt bedre end noget målbart og genopladeligt kunne. Blandt andre Noxians såsom Ambessa, der kommandere gennem disciplin, er Briar påmindelsen om, at Noxus også producerer styrker, som ingen rigtig formår at kommandere overhovedet.