Talon

Ingen i Noxus lærte Talon at kæmpe ud fra tradition; gaderne gjorde det, og de gjorde det ikke mildt.

Før han bar et navn, der var værd at frygte, var han en dreng, der måtte stjæle, kæmpe og dræbe blot for at se endnu en dag i imperiets underverden. Den opvækst skabte én uden interesse i åben kamp: Talon slår til fra skjul og er væk, før alarmen kan lyde, en metode der gjorde ham værdifuld nok til, at Du Couteau-familien tog ham ind. Under deres banner tjener han nu Noxus direkte, jager fjendtlige kommandanter og champions og gør op med enhver noxianer, der har vakt hans herrers vrede. Det er en passende handel for et imperium bygget på idéen om, at styrke af enhver slags, også den stille slags, er det, der fortjener en plads på toppen.

Som en assassin bygget til mid lane og drevet af mana læser hans kit som en tjekliste for den handel. Noxian Diplomacy lukker afstanden med et spring, før den leverer et stik, der bliver brutalt på nært hold. Rake kaster en vifte af dolke ud og trækker dem tilbage gennem de samme mål, hvor returrejsen rammer hårdere og sænker farten på dem, den fanger. Assassin's Path er hans signaturgenvej, der sender ham over mure og strukturer på kort cooldown, selvom terrænet, han bruger, bliver ubrugeligt for ham igen i noget tid bagefter. Shadow Assault, hans ultimate, spreder klinger omkring ham, mens han bliver usynlig, og kalder derefter klingerne tilbage til det sted, hvor han dukker op igen, og samler skade på hans egen position i det øjeblik, han træder tilbage i syne. Blade's End binder kittet sammen passivt og stabler Wound på alle, han skader, indtil en tredje stak gør hans næste angreb til en kraftig blødning. Rivaler som Cassiopeia og Ambessa kender ham mest som et navn knyttet til en krop, der allerede ligger på jorden, hvilket netop er det ry, Noxus byggede ham til at have.