Milio

Milio er ung, selv efter standarderne for folk, der endnu ikke har opdaget, hvad de kan. Det, der adskiller ham, er lindrende ild — en variation af ildaksiomet, som, så vidt nogen i hans familie vidste, slet ikke eksisterede, før han fandt det på egen hånd.

Den opdagelse betyder noget på grund af det, hans familie allerede har mistet. Landsforvist og håbende på at vende det om ser Milio en vej tilbage gennem Yun Tal, samme vej hans bedstemor engang gik før ham. Det er en stor vægt for en dreng på hans alder at bære, men han har båret den gennem junglen alligevel, hele vejen fra hjemmet til den fjerne hovedstad, Ixaocan.

Han ankommer dertil klar til at stå foran Vidalion og fremføre sin sag for at blive optaget i Yun Tal, selvom han endnu kun har en svag idé om, hvad prøven egentlig vil kræve af ham. I en kamp følger den samme varme ham overalt. Cozy Campfire helbreder og udvider rækkevidden for alle, der står inde i den, Warm Hugs giver skjold og fart til en allieret i knibe, og Breath of Life, hans ultimate, fjerner crowd control, mens den samtidig helbreder hele gruppen på én gang. Fired Up!, hans passive, forvandler hver af disse berøringer til en lille eksplosion af bonusdamage, næste gang en allieret slår til — blid lige indtil den pludselig ikke er. Som en support, der lige så let kan holde mid lane, bringer Milio den samme varme derhen, hvor holdet har mest brug for den, formet af Ixtal‘s bredere elementære traditioner, de samme som fellow talenter som Malphite trækker på på meget forskellige måder. Ixtal selv holder sig for det meste skjult fra resten af Runeterra, en isoleret junglenation, der vogter sin egen elementære mestring tæt, og Milio’s rejse ud mod Ixaocan er i sig selv et lille brud med den instinkt at forblive uset. Mana driver hver eneste af hans bevægelser, brugt frit af en dreng, der endnu ikke har lært at rationere noget, varme inkluderet. Andre Ixtal-talenter, der fandt deres kraft ad meget forskellige veje, fra Neeko til Rengar, deler hans hjemregion uden at dele meget andet.