Lulu

Lulu spørger ikke om lov, før hun skriver reglerne omkring sig selv. Den yordle-magiker behandler den fysiske verdens grænser som mere et forslag end en lov og bøjer dem til drømmelignende former med hjælp fra sin fe-kammerat, Pix, der følger hende, hvor hun end vandrer. Hvor de fleste ser fare i den slags uhæmmede magi, ser Lulu en mulighed, som ingen andre synes at ville gribe. Hun har aldrig set nogen god grund til at forklare sig over for folk, der alligevel ikke ville forstå forklaringen.

Den overbevisning — at et strejf af fortryllelse gør verden godt frem for ondt — viser sig direkte i måden, hun kæmper på. Hendes passive, Pix, Faerie Companion, affyrer sine egne søgende projektiler, hver gang Lulu angriber, selvom skarpsynede fjender kan opfange dem, før de lander. Glitterlance lader Pix og Lulu affyre matchende projektiler, der langsommeliggør alt, hvad de rammer, mens Whimsy lige så let kan fremskynde en allieret som forvandle en fjende til en harmløs, overdrevent stor kritter, der hverken kan angribe eller kaste spells. Help, Pix! sender hendes kammerat afsted for at shielde en ven eller genere en fjende i hendes sted, og Wild Growth, hendes ultimate, kan kortvarigt gøre en allieret enorm, slynge nærliggende fjender op i luften og uddele en mur af bonus-health i processen.

Lulu kalder Bandle City for sit hjem, et åndrige, der allerede glider ind og ud af den dødelige verden uden at tage meget hensyn til nogens forventninger — passende territorium for en mage, der gør noget lignende ved virkeligheden selv. Som en support, der lige så komfortabelt kan tage mid lane, bringer hun den samme mangel på respekt for faste regler til sin rolle, sammen med andre yordles som Teemo og Tristana, der hver især bøjer Bandle Citys luner mod meget forskellige mål. Mana driver det hele, men den egentlige grænse for, hvad Lulu vil forsøge, ser ud til at være fantasien snarere end ressourcerne.