Veigar

En Yordle, der overgik yordle-magi

Veigar begyndte som en almindelig, fritlængende indbygger i Bandle City, yordlernes’ undvigende hjemverden, der glider ind og ud af den dødelige verden. Det, der skilte ham ud, var rastløshed: han fandt yordlernes’ egen magi for begrænsende og søgte i stedet efter noget langt ældre — gammel trolddom begravet i tekster, som næsten alle for længst havde glemt. Det, han afdækkede, omformede ham til en stædig, uendeligt nysgerrig mester i mørk trolddom, stadig fascineret af universets’ dybere mysterier, selv efter alt hvad han allerede har lært.

Ondskab, efter hans egen vurdering

Veigar betragter sig selv som genuint, gennemført ondskabsfuld — en etiket, han ser ud til at nyde mere, end han modsætter sig. Det, der komplicerer dette selv​billede, er den indre moral, han tydeligt stadig bærer på, og som får andre til at sætte spørgsmålstegn ved, hvor ond han egentlig er under teatralske facaden. Hans kit læner sig alligevel ind i personaen, og det belønner tålmodighed frem for letsind: hans passive, selvironisk navngivet Phenomenal Evil Power, vokser permanent stærkere, hver gang han rammer en champion med en spell eller får en takedown, og disse stacks forkorter direkte cooldown på Dark Matter, den klump af mørk energi, han kaster ned på en målposition — farlig, men undgåelig, hvis en modstander opfanger lyd- og visuelle signaler, inden den lander. Baleful Strike gennemtrænger de første to fjender på sin vej og belønner ham permanent med ability power for ethvert kill, Event Horizon bøjer rummet til et bur, der kun stunner fjender fanget i dens yderste kant, og Primordial Burst, hans signatur-execute, rammer hårdere, jo lavere mål’s health allerede er faldet. Han er efter de fleste vurderinger en af de mere skrøbelige mages i Runeterra og er stærkt afhængig af mana og cooldown reduction for at holde hele cyklussen kørende. Med-yordler som Teemo kommer fra samme hjørne af verden, selvom få af dem deler Veigar’s særlige hobby med at hamstre forbudt magi.